Kancho og klubbens nye shodan
Flemming, Lars og Peder deltog i seminaret med Kancho Kanazawa i Allerød den 21.-22. november, hvor Lars bestod gradueringen til sort bælte om søndagen. Stort tillykke!
Med en alder på 78 år ydede Kancho Kanazawa en fabelagtig og inspirende indsats. Kancho havde Daizo (en af hans tre sønner) med til at undervise på seminaret, som omhandlede alle aspekter af karate (kihon, kata og kumite). Noget af det mest imponerende var næsten at se, hvordan Kancho deltog i alle opvarmningsøvelserne som Daizo stod for. Om søndag var der så graduering, hvor lidt over 50 karateka var til bælteprøve (1.-6. dan). Her leverede Lars en god indsats, og bestod i fin stil.


